Back to TV Shows
Søren Vesters have
Overview
Med udgangspunkt i sin kæmpestore grund omkring sin nedlagte præstegård vil Søren Vester hen over sommeren med opfindsomhed og alternative løsninger vise, hvordan man med få midler kan få skabt netop de forandringer i haven, man drømmer om. Det være sig fra en have fyldt med blomster, en lækker køkkenhave, bålmad og udekøkken eller en flytbar sauna på hjul. Programmerne er ment som nem inspiration til danskerne i forhold til selv at få jord under neglene og kaste sig ud i diverse projekter – også når det er både skævt og originalt. Og Søren Vester glæder sig til at komme i gang med at dele sine ideer med seerne.
Status
Returning Series
Network
DR1
Seasons & Episodes
Sæson 1
Episodes
Det første spadestik
I en gammel præstegård i udkanten af Thise bor Søren Vester. Efter mange års tilløb vil han nu tage første spadestik til sin drømmehave. Det kræver en god ven med en gravemaskine, for det er et kæmpestort projekt. 1100 kvm græs skal skraldes af og forvandles til det vildeste blomsterhav. Og det er kun begyndelsen.
Rum, former og struktur
Søren vil ikke bare lave en traditionel have. Han vil lege med strukturer og former, og bygge rum i haven - og det kræver inspiration fra en passioneret landskabsarkitekt og en mand, der elsker græsser.
Bål
Glem alt om brændte snobrød og klistrede skumfiduser, for når Søren Vester kaster sig ud i bålmadens verden, indebærer det alt hvad der er værd at vide fra en kogebogsforfatter med speciale i bålmad og hjælp fra smeden Manse, som kan forvandle papmodeller af et udekøkken til solidt jern. Imens går naturen sin gang i præstegårdshaven.
Gravefri køkkenhave
Søren vil gerne udfordre den traditionelle måde at lave køkkenhave - det skal være slut med at grave. Og så skal der bygges højbede af mursten, laves forsøg med kartofler og gives tips og tricks til tomatplanter.
Forspiring og vanding
Søren får brug for hjælp fra en skoleklasse, når han skal forvandle 1500 kvm bar jord til et spirende blomsterhav. Og så skal der sås og forspires tusindvis af frø i drivhuset.
Den spiselige have
Tingene vælter op i Sørens køkkenhave, og nu skal der bygges stativer til at støtte planterne. Han tager på besøg hos sine naboer for at blive klogere på deres sirlige system for køkkenhaven. Og så finder han ud af, at flere af havens prydplanter faktisk er rigtig gode grøntsager.
Krukker
Søren elsker krukker - store krukker. Derfor giver han inspiration til, hvordan man billigt kan bygge sine egne kæmpe-krukker. Og så tager Søren på besøg hos Claus Dalby, som ved alt om at indrette haven med krukker.
Uderum
Søren skal samle inspiration til at skabe rum i haven med hæk, espalier og fliser. Det kræver et besøg i en middelalderhave ved Spøttrup Borg. Og så skal han også en tur til Klitmøller, hvor Cat og Morten har skiftet den klassiske have ud med et stort uderum. Hjemme i Thise kommer han med et bud på, hvordan man kan skabe et vildmarksbad for små midler.
Den store rullende sauna
Søren vil gerne skabe et nyt uderum i sin have, så han og en håndfuld venner kaster sig ud i at bygge en kæmpe sauna på hjul. I bunden af haven, må hyldebuskene lade livet for at give lys til det store lindetræ. Og så er der livstegn fra havens hemmelige beboere.
Palmer, blomster og feriestemning
Søren rejser mod varmere himmelstrøg, sådan føles det i hvert fald, når han lander i den vildeste junglehave i Nordjylland. Og så skal han ud og se en have, som er svaret på alt det, han selv drømmer om at få i Thise.
Skygge og flyvende pergola
Det er sommer, og Søren vil gerne skabe skygge-rum i sin have. Derfor søger han inspiration hos Bonnie, der på sin lille kolonihavegrund har skabt fantastiske pergolaer. Og så bygger han en svævende parasol, som skal skabe skygge over hans store plankebord i drivhuset.
Blomsterbuket og store maskiner
Søren kan endelig plukke den blomsterbuket, som han længe har drømt om. Men før haven i Thise bliver omdannet til en farverig blomstereng, må Søren fælde et kæmpemæssigt bøgetræ, og haven bliver derfor indtaget af store maskiner.
Top Cast

Søren Vester
Self - Host




