Back to TV Shows
BS & outsiderne
"På en ekspedition for livet!"
Overview
De er alle fysisk handicappede. To af deltagerne er lamme og sidder i kørestol, flere mangler et ben, der er to døve, en blind og en dværg. Og de har ingen erfaring i at rejse i ufremkommelige landskaber. Alligevel har de valgt at tage på en ekspedition gennem Afrika, der selv for mennesker uden handicap synes umulig at gennemføre. Den erfarne mentaltræner og jægersoldat, B.S. Christiansen, har påtaget sig at lede gruppen sikkert frem til målet. Sammen skal de tilbagelægge 2.200 kilometer gennem uvejsomt terræn fra Atlanterhavskysten i Namibia til Afrikas hjerte, Victoria-vandfaldet.
Status
Ended
Network
TV 2
Seasons & Episodes
Sæson 1
Episodes
Afsnit 1
De første kilometer går over nogle af verdens højeste sandklitter i den nådeløse Namib-ørken og fra start bliver deltagerne udfordret både fysisk og psykisk. Særligt for Susanne, som efter en faldulykke er bundet til en kørestol og for Anton, som har overlevet kræft, men mistede det ene ben, er turens første etape uoverskuelig hård.
Afsnit 2
De ti eventyrere har klaret de første dage under Afrikas bagende sol, men endnu større udfordringer venter. Den tidligere Superliga-spiller Jonathan Richter, som mistede det ene ben, da han blev ramt af et lyn, kæmper meget med varmen og er under stort pres. Der er splid i gruppen, da det ikke er alle, der trækker et lige stort læs og særligt gruppens yngste medlem, den 20-årige Louise har svært ved at passe ind. Men BS har en helt særlig plan med den unge pige, der har oplevet en barsk barndom fyldt med mobning på grund af sine deforme hænder.
Afsnit 3
Ekspeditionen er nået til et område i Afrika hvor temperaturen let rammer 35 grader i skyggen og blandt andre Anton kæmper med den voldsomme hede. Samtidig begynder gruppens medlemmer at finde deres positioner og den stærke tidligere soldat Benjamin har automatisk indtaget en lederrolle. En rolle, som han kender fra sin tid som udsendt. Tiden i Afrika bringer ham minder tilbage fra den dag, hvor en vejsidebombe i Afghanistan ændrede hans liv for altid.
Afsnit 4
Hele ekspeditionen er truet, da en kæmpemæssig steppebrand lægger sig over det område, som deltagerne skal igennem. Og det er ikke den eneste katastrofe, der rammer gruppen. Jonas' fod volder så mange problemer, at hans videre deltagelse hænger i en tynd tråd.
Afsnit 5
B.S. har planlagt en overraskelse for den tidligere brandmand Søren. For første gang i sit liv skal Søren, der er lammet fra livet ned, på jagt i sin kørestol. B.S. håber, at det kan give ham lysten til livet tilbage, hvis Søren altså vil tage i mod udfordringen.
Afsnit 6
Ekspeditionen er kommet til et sumpet og varmt floddelta dybt inde i Afrika med krokodiller og kontinentets farligste dyr - flodhesten! Gruppen har for alvor problemer både fysisk og psykisk. Særligt er svært for Benjamin og Anton at være så tæt sammen med andre, og de kan ikke holde deres frustrationer tilbage.
Afsnit 7
Søren er slemt afkræftet af en virus, Jonas' betændte fod er stadig ikke helet, og flere af deltagerne kommer i fare, da en kæntringsulykke bringer dem tæt kontakt med det krokodillefyldte vand. Gruppen er nu så tæt på det endelige mål, at de næsten kan høre Victoriavandfaldet i det fjerne. Men de er slidte, de har sår, er trætte, og flere er i alvorlig fare for ikke at kunne gennemføre de sidste par hundrede kilometer.
Afsnit 8
Det er med nerverne uden på tøjet, at de ti eventyrere forlader Namibia for at tilbagelægge de sidste 100 kilometer mod vandfaldet i Zambia. Efter en månedlang lang periode tæt op ad hinanden, uden privatliv, ligger konflikterne og ulmer. Men det er også tid til at reflektere over, hvad denne tur har gjort for deltagerne. Flere vender hjem med et helt nyt livssyn og med nye planer om at gennemføre drastiske og livsforandrende beslutninger. Men først skal de sidste kilometer forceres uden ulykker.
Top Cast

Bjarne Slot Christiansen
Self




