\n
Modern Family
Back to TV Shows
Modern Family

Modern Family

7.9(3,415 votes)
11 Seasons
250 Episodes
September 23, 2009
Komedie

Overview

I denne Emmy-vindende sitcom følger vi Jay Pritchett og hans eklektiske familie, mens de håndterer det moderne livs udfordringer i Los Angeles.

Status

Ended

Created By

Steven Levitan, Christopher Lloyd

Network

ABC

Advertisement
Advertisement
Advertisement

Seasons & Episodes

Sæson 8

Sæson 8

September 21, 2016
Episodes

Episodes

A Tale of Three Cities
Episode 1
A Tale of Three Cities
September 21, 201622m7.4

Efter familien Dunphy rejser til New York, Mitch og Cam og Lily til Midtvesten og Jay, Gloria, Manny og Joe til Juarez, Mexico, genforenes Pritchett-Dunphy-Tucker-klanen i den ottende sæsonpremiere, hvor alle familierne mødes derhjemme til fars dag.

A Stereotypical Day
Episode 2
A Stereotypical Day
September 28, 201622m7.2

Jay vil ikke give den nye familie på vejen det forkerte indtryk og gør sig umage for, at de ved, at han er den bedste nabo, mens Manny beslutter, at den bedste måde at vinde en tiltrækkende og radikal teenagepiges hjerte er ved sine handlinger. I mellemtiden hos familien Pritchett bruger hele familien Alex' kyssesyge til deres fordel. Til sidst har Cam og Mitchell altid følt, at de var de mest åbne, ikke-dømmende og støttende forældre, men da de hører Lily fornærme sin nye ven, må de se sig i spejlet, før de lærer hende om tolerance.

Blindsided
Episode 3
Blindsided
October 5, 201622m7.3

Familierne Dunphy og Pritchett dyster, da Luke beslutter, at hans bedste chance for at komme på college er ved at stille op som elevrådsformand mod Manny. Udfaldet af valget er endnu vigtigere for Jay, Gloria og Claire, der viser sig at være tvivlsomme kampagneledere. Nu hvor Haley har startet sin egen reklamevirksomhed, insisterer Phil på at præsentere hende for marketingsguruen Merv Schechter, der ikke har set en stressbold, hun ikke kan sætte et logo på. I mellemtiden finder Cam ud af, at hans stjerne-footballspiller flytter væk og træffer en forhastet beslutning, der gør hjemmelivet lidt trangt for Mitch og Cam.

Weathering Heights
Episode 4
Weathering Heights
October 12, 201622m7.2

Phil kan ikke skjule sin spænding, da han inviteres til at deltage i et nyhedssegment om ejendomsmæglere i lokalnyhederne. Dagen bliver bedre, da han møder sin "meteorolog"-helt, Rainer Shine (Nathan Fillion). Phil begik én fejl, han præsenterede ham for Haley. Hos familien Pritchett beslutter Jay at peppe Mannys videointerview til collegeansøgningen lidt op. Hos familien Tucker-Pritchett er Lily træt af deres nye gæst og beslutter at tage sagen i egen hånd.

Halloween 4: The Revenge of Rod Skyhook
Episode 5
Halloween 4: The Revenge of Rod Skyhook
October 26, 201622m7.4

Lukes halloweenfest er ikke så fed, som han drømte om, og han risikerer at holde årets værste fest. Da resten af Dunphy-familien fornemmer problemer, indser de, at festen mangler et besøg fra Rod Skyhook, lidt omtale og lidt voksenopsyn. I mellemtiden hos familien Tucker-Pritchett ramler Cam sammen med sin halloween-nemesis, mens Lily og Mitchell prøver at redde dagen og holde ham fra at krydse over til den mørke side. Da Jay finder ud af, at Manny skal til fest hos en gammel fjende, hverver han ham til at levere at nummer, han aldrig vil glemme.

Grab It!
Episode 6
Grab It!
November 9, 201622m7.2

Jays yndlingssted i hele verden, og eneste tilflugtssted, mister charmen, da Phil overvejer at blive medlem. Hos familien Dunphy tager Claire fejl af sin indflydelse på Alex' livsvalg, og Haley tænker for meget på, hvad Alex mener om hendes. I mellemtiden, da Cam ikke fortæller Mitchell alt om, hvad hans stykke handler om, sætter det Mitchell i rampelyset.

Thanksgiving Jamboree
Episode 7
Thanksgiving Jamboree
November 16, 201622m6.7

Det bliver thanksgiving-gilde i Pritchett-Tucker-hjemmet i år, og Cameron har ikke sparet på noget. Mens Phil prøver at vænne sig til, at Rainer Shine dater hans datter, må Haley fortælle sin far, at hun hellere vil tilbringe højtiden hos sin nye kæreste end den traditionelle footballkamp. I mellemtiden skal Jay finde en måde at holde blodtrykket nede på en af årets mest stressende dage, når Gloria forsøger at vise Joe, at dyr er vores venner. Endelig lærer Alex og Dwight hinanden lidt bedre at kende, end hendes onkel Cam ville synes om, mens Mitchell må holde op med at fjolle rundt og fortælle Cam sandheden.

The Alliance
Episode 8
The Alliance
November 30, 201622m7.9

Haleys plan for en sjov pigedag med Rainer Shines teenagedatter er måske lidt mere angstfuld end forventet. I mellemtiden ender Luke i en kompromitterende situation med en enke i klubben (Joely Fisher) og hjælper uforvarende sin bedstefar, Jay, med sin ansøgning. Hos familien Pritchett-Tucker har Gloria, Phil og Cam dannet en hemmelig alliance for at sikre, at deres respektive "fejl" skjules for deres ægtefæller. Men deres djævelske plan kan gå galt, da Mitchell mistænker, at der er noget på færde.

Snow Ball
Episode 9
Snow Ball
December 14, 201622m6.9

Da Manny og Luke arrangere skolens overdådige vinterfest og ender på dybt vand grundet en slåfejl, er det op til dem at rette det inden dagens udgang. I mellemtiden melder Gloria, Claire, Mitchell og Cam sig som frivillige ved festen, mens Jays lidet skjulte plan om at slippe for det ved at foregive at ville tilbringe tid med Phil giver bagslag. Under festen forsøger Claire og Gloria at prakke Marjorie, en dominerende mor, på skolens rektor. Endelig er Mitchell nervøs ved at være tilbage i skolen og chokeres over at se meget af sig selv i skolens mobber og føler, at han har brug for lidt vejledning.

Ringmaster Keifth
Episode 10
Ringmaster Keifth
January 4, 201722m7.4

I forsøg på at komme sig over thanksgiving beslutter Cam at forkæle familien med en nytårsfest. Efter at indse at Cams forsøg er en fiasko og for at redde måltidet, bruger Mitch et "concierge-gavekort" som han fik i julegave. Cam opdager snart, at conciergen, der skal redde dagen, er hans eks Keifth (Kelsey Grammar), en tidligere cirkusmester, der forlod ham uden at sige farvel. I mellemtiden ankommer Phils far Frank (Fred Willard) med sin nye kæreste, der er Phils gamle barnepige, hvilket forvirrer ham. Og endelig må Gloria og Jay beslutte, hvem der skal tage sig af lille Joe, hvis der skulle ske dem noget.

Sarge & Pea
Episode 11
Sarge & Pea
January 11, 201722m6.6

Cam er vred over, at en anonym og uforskammet forælder berøvede ham hans dyrebare Lily-øjeblik til danseopvisningen. Da han og Haley besøger Alex på cafeen næste dag, tror han, at han genkender forbryderen og går til ekstremer for at afsløre hendes identitet og give hende et møgfald. I mellemtiden er Jay, Claire og Mitch til bryllup i familien og render uventet ind i Dede til receptionen. Efter deres forældre igen laver et postyr, lægger Mitch og Claire en plan om at holde dem adskilt. Endelig er Phil og Gloria på collegetur med Luke og Manny og er meget uenige om, hvordan drengene skal forberedes på det nye eventyr og samtidig lære at give slip.

Do You Believe in Magic?
Episode 12
Do You Believe in Magic?
February 8, 201722m7.5

I frygt for, at romantikken mellem ham og Claire løber ud, tilkalder Phil sit alterego, Clive Bixby, for at få valentinsdagen på ret køl igen. I mellemtiden, til Glorias store gene, favoriserer Jay et barn, da han og Gloria må døje med Joes upassende valentinsgaver og Mannys ubeslutsomhed omkring dates. Da Cam og Mitch prøver at opfordre Lily, Haley og Sal til at sige fra overfor mændene i deres liv, går det ikke som planlagt. Og så opdager Alex, at hun har en hemmelig beundrer, der måske er lidt for involveret i familien.

Do It Yourself
Episode 13
Do It Yourself
February 15, 201721m6.7

Da han føler sig styrket efter sit sidste gør-det-selv-projekt, overtaler Phil Jay til at investere i en ejendom, han altid har villet udvikle. I mellemtiden har Claires nye besættelse af en TV-kok og hendes nye kærlighed for at lave søndagsmiddage ikke været så lækker, som hun tror. Haley er familiens eneste håb for at peppe situationen lidt op. Hos familien Pritchett-Tucker ser Cam og Mitchell, at familien er for afhængig af teknologi, så de forsøger at lære Lily vigtigheden af hårdt arbejde, hvilket ender katastrofalt. Hos familien Pritchett føler Jay sig erstattet, da han ser, at Gloria har hyret træner Gary til at træne Joe og være handyman.

Heavy Is the Head
Episode 14
Heavy Is the Head
February 22, 201722m6.4

På trods af store forhåbninger kan Phil og Jays ejendomsinvestering gå galt, hvilket tvinger Phil til at genoverveje sin originale drøm. I mellemtiden ender Cam på hospitalet grundet en hovedskade og nægter at få en MR-scanning grundet en traumatisk barndomsoplevelse. Besluttet på endelig at imponere Claire og forhindre hende i at give sin fødselsdagsgave videre, overrasker Gloria hende med en luksusdag på kontoret. Men efter Claire måtte implementere nogle svære budgetbeskæringer, sender massage ved bordet ikke det rette budskab.

Finding Fizbo
Episode 15
Finding Fizbo
March 1, 201722m7.0

Cam er vred, da han modtager en online video, hvor nogen skænder hans elskede Fizbo-kostume, hvilket sætter ham på mission for at rense Fizbos gode navn. I mellemtiden har Phil en overraskelse i vente, da han endelig møder sin kommende stedbror til Franks polterabend. Endelig er Mannys nye stykke lidt for personligt for Gloria, Claire og Haley, da han hverver dem til at læse stykket, før han indleverer det til en festival for unge skuespilforfattere.

Basketball!
Episode 16
Basketball!
March 8, 201722m6.8

Efter at brænde ved sidste års velgørenhedsbasketkamp har Phil trænet hele året for at rense sit navn. Men da NBA-stjernerne Charles Barkley og DeAndre Jordan deltager i kampen og starter væddemål, prøver Phil ikke at bukke under for presset. I mellemtiden må Gloria træde til i Mannys skole, da hendes nemesis, Donna Duncan (Jane Krakowski), prøver at udskamme hende for mangel af støtte til skolen. Endelig gør Claire alt for at holde en fejl på arbejdet hemmelig for Jay, mens Jay er bekymret for, at Joe slet ikke har en sund frygt for ham.

Pig Moon Rising
Episode 17
Pig Moon Rising
March 15, 201722m6.9

Under træning i garagen vælter Mitchell ved et uheld en urne med aske fra Cams elskede gris, Lilly. Han forsøger at dække over fejlen og finder på en dækhistorie. I håb om at tage Mitchell i løgnen finder Cam på historier for at fange ham, men snart bliver hans egen løgn for stor til at håndtere.

Five Minutes
Episode 18
Five Minutes
March 29, 201722m7.4

Der kan ske så meget i Pritchett-Dunphy-Tucker-klanen på fem minutter! Mitch og Cam har fem minutter til at nå et fly, mens de kæmper mod virkningen af de sovepiller, de tog for tidligt. Til Rainers fødselsdagsmiddag tvinges Haley og Rainer til at evaluere deres forhold på fem minutter, før kagen ankommer. I mellemtiden aflægger Phil og Claire Alex et overraskende besøg og får fem minutters overraskende præsentation af hendes nye kæreste. Endelig, med kun fem minutter til at nå en film, skal Manny finde den perfekte P-plads og udholde Jay og Glorias skænderi på bagsædet.

Frank's Wedding
Episode 19
Frank's Wedding
April 5, 201722m6.6

Frank Dunphys bryllupsdag med de brølende tyvere er endelig kommet, og for at komme i humøret får Phil Dunphy-klanen til at møde op i udklædning. Da Claire og børnene indser, at kun de har klædt sig ud, føler de, at det er tid til en "sjov" intervention med Phil. I mellemtiden har Jay mestret kunsten i at sige nej, men indser snart, at siger man nej for tit, holder folk op med at spørge, og Cam får sig en overraskelse, da han endelig holder op med at gemme sig bag Mitchell og siger fra til sin søster.

All Things Being Equal
Episode 20
All Things Being Equal
May 3, 201722m6.3

Gloria, Claire, Haley, Alex, Lily, Luke og Manny er lige engageret i at vise deres støtte til ligestilling og kvindebevægelsen på forskellige måder. I mellemtiden er Jay og Phil uenige om, hvordan deres parkeringsansvarlige (Niecy Nash) burde drive deres p-plads, og jalousien følger, da Pam foretrækker Mitchells hjælp fremfor Cams med det nye barn.

Alone Time
Episode 21
Alone Time
May 10, 201722m6.6

Alle fortjener lidt alenetid af og til, så da Mitch og Jay forsøger at slippe væk fra familien, ender de på samme resort, og det bliver tydeligt, hvor "beslægtet" de er. I mellemtiden kan Phil og Claire ikke nyde livet uden børnene, og Cam, der ikke ved, hvad han skal gøre af sig selv uden Mitch, tilbyder at hjælpe Gloria.

The Graduates
Episode 22
The Graduates
May 17, 201722m6.4

I sæsonafslutningen dukker Mannys far Javier op til hans dimission og tager ham med på en vild aften i byen, og Jay træder til for at samle stumperne. I mellemtiden er Pritchett-Dunphy-klanen ved at forberede sig på Luke og Mannys store dag og kæmper samtidig med følelserne ved at se børnene blive voksne og forlade reden.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

Top Cast

Ed O'Neill

Ed O'Neill

Jay Pritchett

Sofía Vergara

Sofía Vergara

Gloria Delgado-Pritchett

Julie Bowen

Julie Bowen

Claire Dunphy

Ty Burrell

Ty Burrell

Phil Dunphy

Jesse Tyler Ferguson

Jesse Tyler Ferguson

Mitchell Pritchett

Eric Stonestreet

Eric Stonestreet

Cameron Tucker

Sarah Hyland

Sarah Hyland

Haley Dunphy

Ariel Winter

Ariel Winter

Alex Dunphy

Nolan Gould

Nolan Gould

Luke Dunphy

Rico Rodriguez

Rico Rodriguez

Manny Delgado

Aubrey Anderson-Emmons

Aubrey Anderson-Emmons

Lily Tucker-Pritchett

Jeremy Maguire

Jeremy Maguire

Joe Pritchett

Advertisement
Advertisement
Advertisement

Similar TV Shows

Advertisement
Advertisement
Advertisement