Back to TV Shows
My Name Is Earl
"Karma er en mærkelig ting..."
Overview
Earl Hickey er en arbejdsløs bums uden ambitioner, der klarer dagen og vejen med småtyverier og fusk. En dag vinder han pludselig $100.000, men i næste øjeblik bliver han kørt ned af en bil. Mens han ligger på hospitalet og sunder sig, lærer han om et nyt begreb: Karma! Det går op for ham, at han må blive et bedre menneske, ellers vil karma tage livet af ham. Derfor laver han en liste over alle de folk, han har snydt og trådt over tæerne. Earl vil nu gøre det til sit livs mission at hjælpe de folk, der står på hans liste!
Status
Canceled
Created By
Greg Garcia
Network
NBC
Seasons & Episodes

Sæson 1
Episodes

Pilot
Earl (Jason Lee, "Almost Famous," "Chasing Amy") har haft alt for mange problemer i sit kaotiske liv. Men skæbnen sender ham ud på en afstikker, som ender med at ændre hans liv. Earl vinder i lotteriet og efter at have fået en åbenbaring, bliver han fast besluttet på at bruge sit held til at gøre noget større, nemlig at rette op på alle fortidens synder. Til denne mission, hvor Earl vil rense sin karma, får han hjælp fra nogle af sine småskøre venner: sin ubehjælpsomme bror Randy (Ethan Suplee, "Cold Mountain"), den meget sexede Catalina (Nadine Velazquez, "The Bold and the Beautiful") og Even Darnell (Eddie Steeples, "Torque"), ejeren af Crab Shack, hvor Earl drikker øl, som alle tilbyder deres hjælp. Og så er der også Earls ekskone Joy (Jaime Pressly, "Not Another Teen Movie"), som aldrig løfter en finger for andre.

Quit Smoking
Earl (Jason Lee) fortsætter missionen om at ændre karma og står over for dilemmaet om, hvad han nu skal gå i gang med. At stoppe med at ryge er en mulighed, men det viser sig at være en større udfordring, end han havde regnet med. Randy (Ethan Suplee) og Catalina (Nadine Velazquez) ser det som mulighed for at lokke ham til at undskylde over for Donny (gæstestjerne Silas Weir Mitchell), en irriterende tidligere klassekammerat. Fem år tidligere røvede Earl en donut shop med Donnys fodboldtrøje på, så Donny endte to år i fængsel for en forbrydelse, Earl havde begået. Earl bliver ikke blot tilgivet af Donny, men holder også op med at ryge og får også Donnys mor (gæstestjerne Kathryn Joosten) til at holde op. Samtidigt finder Earls ekskone Joy (Jaime Pressly) Earls videotestamente, som testamenterer alt til hende, og prøver at dræbe ham. Eddie Steeples medvirker også.

Randy's Touchdown
For at krydse endnu en fejltagelse af på listen sværger Earl (Jason Lee) at hjælpe sin bror Randy (Ethan Suplee) til at score i fodbold, noget der ikke lykkedes i high school. Earl vædder på, at holdet taber og får Randy til at hjælpe med at styre kampen, hvilket ender med at forhindre, at broren kan score. Imens har Joy (Jaime Pressly) travlt med at få organiseret, at Earls bil skal trækkes væk. Det hele ender med at både Earl og Joy kæmper om at få finde 3000$ for at kunne få bilen igen, fordi lotterisedlen ligger i den. Nadine Velasquez og Eddie Steeples medvirker også.

Faked My Own Death
Mens Earl (Jason Lee) afsoner en straf for at have røvet en købmandsbutik, ser han Natalie (gæstestjerne Beth Riesgraf), en meget opmærksomhedssøgende pige, som han slog op med ved at lade som om, han var død. Efter at have fået råd angående kvinder fra Catalina (Nadine Velazquez), beslutter Earl sig for, at han og Randy (Ethan Suplee) skal fortælle Natalie sandheden, så han kan krydse hende af på listen. Heldigvis for ham blødes chokket op, fordi Natalies nye kæreste Dirk (gæstestjerne Dax Shepard), som tilsyneladende er perfekt til hende, også er der. Lige da Earl tror, han er fri for hende, bruger Dirk hans ide og spiller også død for at slippe for hende. Earl synes, han burde fortælle Natalie om Dirk for at rette op på sin karma, men Catalina overbeviser ham om, at det er meget bedre ikke at fortælle noget for ikke at knuse hendes hjerte. Så Earl beslutter bare at være venlig over for hende, hvilket burde være nemt, men han ender i det samme forfærdelige forhold som før.

Teacher Earl
Earl (Jason Lee) lærer indvandrere engelsk for at krydse "have gjort nar af folk med sjove accenter" af på sin liste. Da en gammel ven, Ralph (gæstestjerne Giovanni Ribisi), kommer ud af fængslet, overtaler Earl ham til at prøve karma, hvilket faktisk virker... for en stund. Ralph ender med at bortføre Randy (Ethan Suplee) og kræver, at han skal fortælle, hvor Earl gemmer sin lotterigevinst. I mellemtiden prøver Joy (Jaime Pressly) at sabotere forretningen for en af Earls elever, fordi hun er bange for, at hun kan blive en konkurrent ved at lære engelsk. Nadine Velasquez og Eddie Steeples medvirker også.

Broke Joy's Fancy Figurine
Earl (Jason Lee) fortsætter med sin liste og må hjælpe Joy (Jaime Pressly) og hendes datter med at vinde en skønhedskonkurrence for at erstatte en figur, som han slog i stykker. Den sjældne og eftertragtede figur gives til vinderne af en skønhedskonkurrence for mødre/døtre, som Joy og hendes mor vandt et år, da Joy var barn. Men Joy deltager selv i skønhedskonkurrencen med sin "døde" mor for at vinde figuren og blive på Earls liste. Hun vil have, at han stadig står i gæld til hende, så han kan købe det udendørs badekar til hende, hun gerne vil have som kompensation. Nadine Velasquez og Eddie Steeples medvirker også.

Stole Beer From a Golfer
Denne gang beslutter Earl (Jason Lee) at vælge noget nemt fra listen -- stjal øl fra en golfspiller -- så han og Randy (Ethan Suplee) kan være med til det årlige tivoli, som de plejer at være. Syv måneder før begyndte Earl og Randy at fixe golfkonkurrencer for at score gratis øl fra Scott (gæstestjerne Johnny Galecki), som plejede at købe drinks til alle, når han fik et hole-in-one. For at bøde for sine synder, køber Earl masser af øl til Scott. Men han finder snart ud af, at for helt at kunne slette Scott af sin liste, må Earl hjælpe Scott med at få sit liv tilbage fra før, han blev besat af sporten. Earl hjælper Scott med at få sit job, sin lejlighed, sin kæreste og sin hund tilbage, da Randy pludseligt forsvinder, ophidset over at Earls liste er vigtigere end deres tivolitur. Earl indser, at han er blevet så besat af ideen, at han har glemt andre ting i sit liv. Nadine Velazquez medvirker også.

Joy's Wedding
Earl (Jason Lee) finder ud af, at Joy (Jaime Pressly) har glemt at invitere ham til sit og Darnells (Eddie Steeples) bryllup og ser på Randys (Ethan Suplee) invitation, at der står, "tag venner med, bare ikke Earl." Randy inviterer selvfølgelig Catalina (Nadine Velazquez), fordi han enormt gerne vil danse med hende. Joy har også været så snedig at lægge brylluppet på Earls fødselsdag, så alle vennerne ikke kan komme og fejre ham. Det ender med at Earl drikker sig hønefuld og dukker op til ceremonien og kommer til at brække næsen på Joy, så nu ender "spolerede Joys bryllup" også på hans liste. I et forsøg på at gøre det godt igen hjælper Earl Joy med at planlægge et perfekt bryllup for hende, og endelig begynder de at kunne være i stue med hinanden - måske endda lidt for godt.

Cost Dad the Election
Earl (Jason Lee) sætter sig for at rette op på sit forhold til sin far Carl (gæstestjerne Beau Bridges) ved at krydse nummer fire af på sin liste: "ødelagde fars chance for at blive borgmester." Fire år tidligere stillede Carl op til borgmesterposten for at gå imod den anden kandidats planer om at dirigere lufttrafikken væk fra en velhavende del af byen og over imod Carls kvarter. Hans kampagne gik virkelig godt, indtil en misforståelse mellem Earl og en politibetjent blev optaget og sendt i en reklame for modkandidatens kampagne. Så Earl sender sin fars navn ind til opstilling igen, selvom overhovedet ikke vil stille op igen. Earl, Randy (Ethan Suplee) og Catalina (Nadine Velazquez) rekrutterer uregistrerede stemmere til at stemme på Carl i håbet om at vinde borgmesterposten til Carl og redde Earls forhold til sin far. Jaime Pressly og Eddie Steeples medvirker også.

White Lie Christmas
Mens juleferien nærmer sig, afsløres nogle hemmeligheder, da Earl (Jason Lee) prøver at få krydset nummer fireoghalvfjerds af på sin liste: "ødelagde altid Joys jul." Earl, Randy (Ethan Suplee) og Catalina (Nadine Velazquez) går med i en konkurrence i radioen for at vinde en ny bil til Joy (Jaime Pressly) for at gøre det godt igen til gengæld for alle de umulige julegaver, Earl gav hende, mens de var gift. Mens Randy og Catalina prøver at vinde bilen, finder Earl ud af, at Joys forældre stadig tror, han er deres svigersøn, og at han er vendt hjem fra krigen i Irak. Joy er bange for at fortælle sin far, der er racist, at hun nu er gift med Darnell (Eddie Steeples), så Earl spiller rollen, bange for at ødelægge julen for hende endnu en gang.

Barn Burner
Da Joys børn ikke kan komme med på lejren Right Choice Ranch for unge med problemer, indser Earl, at historien om at han brændte gårdens lade ned, da han var ung, har haft alvorlige konsekvenser. Earl, Randy (Ethan Suplee) og Catalina (Nadine Velazquez) tager ud til gården sammen for at gøre det godt igen ved at bygge en indhegning til gårdens nye struds. Da Earl føjer Randy til sin liste for at have fået ham smidt væk fra gården som barn og dermed ødelagt hans chance for at få succes i livet, kommer sandheden frem om, hvorfor laden i virkeligheden brændte. Earl beslutter, at han og Randy bør dele ansvaret for alt på hans liste, som er sket, efter laden brændte og tvinger Randy til også at rette op på sine fejltagelser. Eddie Steeples medvirker også.

O Karma, Where Art Thou?
Earl (Jason Lee) og Randy (Ethan Suplee) vil levere en stjålet pung tilbage, da de finder ud af, at det at de tog pengene, har kostet et nygift par deres bryllupsrejse. Earl synes ikke, det er nok til, at han kan slette det fra listen, så han beslutter, at han må overtage brudgommens job på en fastfood-restaurant, mens de tager på en god ferie. Earl finder ud af, at hans nye boss er en idiot, så Randy og Catalina (Nadine Velazquez) råder ham til ikke at finde sig i noget, men Earl kan ikke risikere en anden persons job. Da Earl ser bossens kæmpe hus og smukke kone, tænker han over, hvorfor karma har været så god ved én, som er så dum. Jaime Pressly og Eddie Steeples medvirker også.

Stole P's HD Cart
Earl (Jason Lee) gør det rigtige, da han leverer en gammel pølsevogn tilbage, som han og Ralph (gæstestjerne Giovanni Ribisi) stjal for flere år siden. Men hans gode gerning går i vasken, da Ralph, som arbejder for en konkurrent, kommer til at brænde vognen af, lige da der er ved at komme gang i forretningen igen. Earl kræver, at konkurrenten må betale ti tusinde dollars i erstatning for pølsevognen. Det nægter han og sender Earl og Randy (Ethan Suplee) videre til sine overordnede. Earl snyder sig til at få et job hos firmaet og går i gang med at stjæle kontorartikler i et forsøg på at skaffe de ti tusinde dollars. Da han indser, at det vil tage ham resten af livet at stjæle nok, får han Randy, Joy (Jaime Pressly), Catalina (Nadine Velazquez), Darnell (Eddie Steeples) og Ralph til også at få jobs ved firmaet, så de kan hjælpe ham.

Monkeys in Space
Da en af Earls (Jason Lee) gamle venner arresteres, beslutter at han rette op på nummer atten på sin liste - "fortalte en upassende historie til Hank Langes (gæstestjerne Tim Dekay) fødselsdagsfest." Hank beder om, at Earl giver ham en god dag til gengæld for den ene dårlige, før han sendes i fængsel. Hank vil gerne have besøg af sin bedstemor, en udgave af avisen fra sin hjemby og donuts fra sit yndlingssted, men det viser sig at være sværere, end Earl havde regnet med at opfylde disse tre ønsker før besøgstiden til frokost. I mellemtiden beslutter Randy (Ethan Suplee), at han må finde meningen med sit liv og begynder at lede efter et job. Efter flere første dage på jobs er gået katastrofalt, inklusive et job som hjælper for Darnell (Eddie Steeples) i Crab Shack, beslutter fyrene, at det er meningen, at Randy skal være arbejdsløs. Jaime Pressly og Nadine Velazquez medvirker også.

Something to Live For
Earl (Jason Lee) tager problemerne med sin bil som tegn på, at det er på tide, at han skal rette op på at have stjålet benzin fra en fremmeds bil. For nogle måneder siden sugede Earl og Randy (Ethan Suplee) gennem en måned benzin op fra en ulåst bil i trailerparken. Da Earl tager ud til trailerparken for at levere benzinen tilbage, opdager han, at ejeren Philo (gæstestjerne Adam Goldberg, "A Beautiful Mind") er en irriterende mand med selvmordstanker, som er mere opsat end nogensinde før på at gøre det af med sig selv. Earl kan ikke bare tage derfra og vil gerne give Philo lysten til leve igen, og det lader til, at den eneste måde, han kan gøre det på, er ved at arrangere en dag med Joy (Jaime Pressly). Men Earl og Randy finder dog på noget andet, som kan ende med at redde Philo. Nadine Velazquez og Eddie Steeples medvirker også.

The Professor
Earl (Jason Lee) and Randy (Ethan Suplee) vil levere en stjålet bærbar computer tilbage, da de kommer til at køre et busstoppeskilt ned. Earl lover en ældre kvinde, at han vil reparere skiltet, når han har leveret computeren tilbage, men han føres på afveje af computerens ejer, den smukke college professor Alex Meyers (gæstestjerne Christine Taylor, "Dodgeball: A True Underdog Story"). Da Alex bliver interesseret i Earl og hans liste, begynder de to at date, men Earl kan ikke undgå at lægge mærke til, at han konstant er ude for uheld og tilfældig vold. Først tror han, han bare er uheldig, Men så kommer han i tanke om, at han lovede at reparere skiltet ved busstoppestedet og tænker, at hans dårlige karma er skyld i, at folk hver dag kommer for sent til bussen. Imens nyder Randy livet på college. Nadine Velazquez medvirker også.

Didn't Pay Taxes
Earl (Jason Lee) indser, at han har snydt staten ved ikke at betale sin skat før i tiden. Efter at have skrevet "har snydt i skat" på listen, vil Earl betale pengene tilbage til staten, men de vil tilsyneladende ikke have hans penge. Earl ender med at prøve at tilbagebetale sin gæld på meget ukonventionelle måder. Ethan Suplee, Jaime Pressly, Nadine Velazquez og Eddie Steeples medvirker også.

Dad's Car
Beau Bridges medvirker - Da Mors dag nærmer sig kommer Earl (Jason Lee) i tanke om, at han aldrig har givet sin mor noget til Mors dag. Netop som han og Randy (Ethan Suplee) er ved at give hende gaver, finder moren ud af, at gaven til hende skal være, at Earl gør noget godt for sin far (gæstestjerne Beau Bridges). For at opfylde sin mors ønsker vil Earl skaffe sin fars klassiske Ford Mustang tilbage. Den tabte han nemlig i et væddemål som barn. Og Joys (Jaime Pressly) gave til Mors dag var en uge væk fra sine børn, men hun ender bare med at savne dem. Nadine Velazquez og Eddie Steeples medvirker også.

Y2K
Da Earl (Jason Lee) beslutter at krydse nummer fireogtyve af på sin liste, "stjal en rød tag-et-nummer-maskine," finder han ud af, at han først skal overbevise Randy (Ethan Suplee) om, at det er det rigtige at gøre. At Randy (Ethan Suplee) er glad for maskinen afsløres i et tilbageblik til nytårsaften i 1999, da banden forvekslede Y2K med dommedag og troede, at de var de sidste overlevende på Jorden. Jaime Pressly, Nadine Velazquez og Eddie Steeples medvirker også.

Boogeyman
For få år siden lykkedes det Earl (Jason Lee) at bekræfte et barns angst for bøhmanden, da han brød ind hos familien Tollhurst og gemte sig under deres seksårige barns seng for at ikke at blive fanget. Da Earl beslutter sig for at krydse "gjorde et barn bange for bøhmanden" af på listen, finder han ud af, hvordan det har påvirket den lille dreng. Lige siden Earls overraskende besøg, har drengen være mørkeræd. Men da Earl bruger tid og energi på at rette op på denne frygt, bliver drengen så knyttet til Earl, at han hellere vil bo hos ham end hos sin ligeglade far. Men drengen opdager hurtigt, hvor glad faren i virkeligheden er for ham, og hvor meget han vil kæmpe med Earl for at få ham tilbage. Ethan Suplee, Jaime Pressly, Nadine Velazquez og Eddie Steeples medvirker også.

The Bounty Hunter
For at beskytte Joy (Jaime Pressly) har Earl (Jason Lee) desperat behov for at få ordnet nummer femogfyrre på listen, "forlod Jessie (gæstestjerne Juliette Lewis, "Cape Fear") for at gifte sig med Joy." Da Jessie, Earls tidligere kæreste, kommer tilbage til byen opsat på få hævn over Joy, fordi hun fik Earl til at forlade hende og for at slå hendes fortænder ud, gemmer Earl og Joy sig i et hus ved en sø. Men Jessie lokker på snedig vis deres opholdssted ud af Randy (Ethan Suplee), så hun kan fortsætte sin jagt. Nadine Velazquez og Eddie Steeples medvirker også.

Stole a Badge
Mens Earl (Jason Lee) og Randy (Ethan Suplee) hænger ud ved et kloakudløb, finder de en genstand fra deres fortid - et politiskilt. Syv år tidligere havde Earl, Randy og Joy (Jaime Pressly) gang i et trick, hvor de stjal folks sko, og deres indhold, i en bowlinghal. De fik blandt andet fat i et politiskilt. Nu da politiskiltet er dukket op igen, sporer Earl den politibetjent, det tilhørte, for at for ordnet nummer 127 på listen, "stjal et politiskilt fra en betjent." Earl finder ud af, at betjenten blev fyret, fordi hans skilt blev stjålet. Earl udtænker en plan for, at betjenten kan få sit job igen. Nadine Velazquez og Eddie Steeples medvirker også.

BB
Earl (Jason Lee) sætter sig for at klare nummer 147 på sin liste, "skød Gwen Waters (gæstestjerne Miriam Shor) med en luftpistol." For at gøre det må Earl bringe Gwen sammen med sin far. Det viser sig at være svært af få faren til at samarbejde, men Earl nægter at give op, dels fordi Earl opdager, hvorfor han var forelsket i Gwen Waters. Han elskede altid at se hende smile. Ethan Suplee, Jaime Pressly, Nadine Velazquez og Eddie Steeples medvirker også.

Number One
På forslag fra Darnell (Eddie Steeples) beslutter Earl (Jason Lee) at krydse nummer et af på sin liste, "stjal ti dollars fra en fyr på Camden Market." Men Earl finder snart ud af, at han skylder fyren mere end ti dollars, faktisk skylder han ham hele sin lotterigevinst. Nu står Earl uden penge, desperat efter at fortsætte med sin liste, og han tænker på, hvornår hans karma vil træde til og vende hans ulykke til det bedre. Ethan Suplee, Jaime Pressly og Nadine Velazquez medvirker også.
Top Cast

Jason Lee
Earl Hickey

Ethan Suplee
Randy Hickey

Jaime Pressly
Joy Turner

Nadine Velazquez
Catalina Aruca

Eddie Steeples
Darnell Turner




