Back to TV Shows
Star Wars: The Clone Wars
Overview
Yoda, Obi-Wan Kenobi, Anakin Skywalker, Mace Windu og andre Jedi-riddere leder den store republikanske hær imod seperatisternes droidehær.
Status
Ended
Created By
George Lucas
Network
Cartoon Network, Netflix, Disney+
Seasons & Episodes

Sæson 7
Episodes

De hårde hunde
Kaptajn Rex samarbejder med en klonenhed ved navn De Hårde Hunde om at infiltrere en separatistisk fæstning på Anaxes, da de frygter, at separatisterne bruger hemmelige data til at forudsige Republikkens militær-strategier.

Et svagt ekko
Et mystisk radiosignal leder jedi-general Anakin Skywalker, kaptajn Rex og De Hårde Hunde til et af teknologilavets anlæg, hvor de gør en chokerende opdagelse! De får mere end nok at se til, da de oven i købet bliver fanget af Wat Tambor og separatistiske styrker.

På keeradakkernes vinger
Anakin Skywalker og klonerne slipper fri af Wat Tambors fælde og vender tilbage til en lokal landsby for at hjælpe de indfødte med at bekæmpe et droideangreb, som den separatistiske admiral Trench har sat i værk.

Brikkerne falder på plads
Mens jedi-ridderne Mace Windu og Obi-Wan Kenobi leder et angreb mod Separatisterne på Anaxes, infiltrerer De Hårde Hunde og Anakin Skywalker et af fjendes stjerneskibe for at sikre dem sejren.

Nye veje
Efter at have forladt jedi-ordenen strander Ahsoka Tano i Coruscants underverden, da hendes speeder går i stykker. Heldigvis bliver hun venner med den håbefulde pilot Trace Martez, og hun får arbejde hos Traces søster, Rafa, med at bygge droider. Da en af de farlige droider løber løbsk, må Ahsoka finde ud af, hvordan hun standser den uden at afsløre sin jedi-fortid.

Ingen aftale
Mens Trace Martez flyver sit højt skattede skib på en mystisk mission arrangeret af hendes søster, Rafa, bliver Ahsoka bekymret, da hun finder ud af, at de transporterer krydderier for det forbryderiske Pyke-syndikat. Trace frygter, at hendes skib kan være i fare, og hun tager en forhastet beslutning, der giver dem alle problemer.

En farlig gæld
Efter at være blevet taget til fange af Pyke-syndikatet lykkes det Ahsoka og søstrene Martez at flygte fra syndikatets fæstning. Sammen flygter de gennem byen hen til deres skib, mens de desperat forsøger at undgå de Pyke-styrker, der er i hælene på dem.

Sammen igen
Ahsoka indgår en aftale for at befri søstrene Martez, da hun mener, at de vil klare sig bedre uden hende, og derefter påbegynder hun sine egen flugtplan. Det slår benene væk under hende, da hun opdager, hvem der i virkeligheden er hjernen bag hele Pyke-syndikatets krydderi-foretagende.

Gammelt venskab ruster ikke
Anakin og Obi-Wan bliver kontaktet at Ahsoka, der har fundet ud af, hvor Maul befinder sig, og beder om hjælp til at fange ham. Mens de diskuterer, hvad de skal gøre, finder Obi-Wan ud af, at Grievous har angrebet Coruscant, og at kansler Palpatine er blevet taget til fange. Hjælper Jedi'erne Ahsoka med at fange Maul, eller kommer de kansleren til undsætning? Sekvenser med blinkende lys kan give anfald hos lysfølsomme personer.

Den usynlige lærling
Ahsoka leder Republikkens kloner i et direkte angreb mod Mauls hær i Mandalores gader og under planetens overflade. Maul løber en kalkuleret risiko for at vinde magten, og udfordrer derved Ahsokas troskab til Republikken og hendes tillid til sine venner. Sekvenser med blinkende lys kan give anfald hos lysfølsomme personer.

Splintret
Efter at have fanget Maul på Mandalore planlægger Ahsoka at aflevere ham til Jedi-rådet på Coruscant. Da Ordre nummer 66 bliver indledt midt i hendes rejse, bliver hendes verden vendt på hovedet. Venner bliver til fjender, og fjender bliver forbundsfæller. Sekvenser med blinkende lys kan give anfald hos lysfølsomme personer.

Sejr og død
Jagtet af gamle venner, der nu er fjender, må Ahsoka og Rex kæmpe for at overleve. Der er kaos i galaksen, og de må bruge al deres kunnen og kløgt for at narre de farlige kræfter, der omringer dem. Måske ved du, hvem der overlever, men du ved ikke hvordan eller hvorfor...
Top Cast

Ashley Eckstein
Ahsoka Tano (voice)

Matt Lanter
Anakin Skywalker (voice)

James Arnold Taylor
Obi-Wan Kenobi (voice)

Dee Bradley Baker
Clone Troopers (voice)

Tom Kane
Yoda / Wullf Yularen / Narrator (voice)




